Le Couvent Maison de Parfum er et fransk dufthus med en historie, der går tilbage til den franske Solkonge Louis d. XIV’s tid, en kongelig botaniker, Louis Feuillés, og et munkekloster med prægtige haver i Provence. Den ædle historie og arv kombineres med moderne duft kreationer, der udvikles i Grasse efter fransk ”Haute Parfumerie” tradition, men med de reneste, naturlige og veganske noter.
I sortimentet indgår flere kollektioner herunder Eaux de Parfum Singulières kollektionen, der er skabt af Jean-Claude Ellena, en af verdens førende parfume kreatører og kreativ duftchef for Le Couvent.
Eaux de Parfum Singulières
Louis Feuillée udforskede og elskede naturen. Han observerede det sensuelle & sanselige, og de tegninger af dyr, som han skitserede med tyndt blæk, vidner om hans beundring for det ægte liv. Inspireret af disse tegninger af fantastisk fauna har Le Couvent skabt 5 elegante og oprigtige duftoplevelser, som fanger forskellige dyrs bevægelser og aura. Fem unikke dufte, der alle har et raffineret touch, på en og samme tid både diskrete og bemærkelsesværdige og ikke mindst fængslende som de dyr, der har været kilden til inspiration.

Inspireret af Kenyas løver
Midt på savannen, hvor den brændende sol går ned og efterlader en vibrerende og lerfarvet jord. En krop i bevægelse, en sensuel skygge, et dæmpet trin - en løvinde bevæger sig gennem den varme luft. Duften af vanilje og tonka åbner sig som sensuelt velvære. Vibrationerne fra patchouli fremkalder følelsen af et stort kattedyr i bevægelse. Løvinden med sin sensuelle styrke og aura.
SENSUEL AMBER MED INDSLAG FRA TRÆ
Top: Mandarin
Hjerte: Patchouli
Bund: Vanilje og tonkabønner

Inspireret af europæiske sommerfuglearter
Sommerfuglenes vinger, der blafrer. Pupper der transformers til graciøse sommerfugle i den tidlige morgen. Blafrende fra den ene blomst til den anden spreder de blomsterstøv fra deres vinger. Den flygtige duft af jasmin grandiflorum og strejf af mandarin og labdanum nærmest hvirvlende frem og tilbage. En duft der fremaner billeder af den yndefulde og graciøse sommerfugl i naturens klareste lys.
EN GRACIØS OG PUDRET BLOMSTERDUFT
Top: Mandarin
Hjerte: Jasmin Grandiflorum
Bund: Vetiver og labdanum

Inspireret af en ulveart, der levede på Hokkaido-øen i Japan
Langt i det fjerne med uigennemtrængelige skove så langt øjet kan se. Et fortryllende landskab i hjertet af en skov med jord dækket af skinnende røde blade. Pludselig er stilheden brudt af den majestætiske ulvs prægtige trin. I halvmørket viser naturen sin kraft: En duft af amber, en smule kakao samt blød og brændende rosa peber. Ulvens vilde instinkt med en beskyttende karakter. Den uimodståelige charme med mørkere facetter.
GOURMAND & AMBER
Top: Rosa peber
Hjerte: Kakao
Bund: Kanel og Amber

Saïga er en udrydelsestruet antilopeart fra Centralasien
På stepperne ser man en silhuet i det fjerne. Antilopen hopper ubesværet og elegant, som svæver den henover jorden som en smuk melodi. Duften åbner frugtagtigt med noter fra solbærknopper, men leder hurtigt tankerne hen på en intens sjæl under det blide ydre. Antilopens subtile elegance der kommer til udtryk i det raffinerede hjerte, der er fyldt med Centifolia Roser og munder ud i udsøgte toner fra cedertræ. En duft, der forfører med sin subtile elegance fra bløde og fløjlsagtige noter.
EN ELEGANT FLØJLSBLØD DUFT
Top: Solbærknopper
Hjerte: Centifolia Rose
Bund: Cedertræ

Inspireret af den europæiske kejserørn
Længst oppe i de århundreder gamle træer sidder øren øverst og overvåger landskabet og sit territorium med sine skarpe øjne. Duften hylder stærke krydderier og kombinerer ingefær og kardemomme hvorefter den ædle, stærke kraft fra ørnen kommer til udtryk gennem noter fra oud. En fængslende duft.
VIBRERENDE TONER AF TRÆ OG KRYDDERIER
Top: Ingefær
Hjete: Kardemomme
Bund: Oud