De unikke ZARKOPERFUME molekyledufte indfanger det enestående klima i Skandinavien og er udviklet af den danske parfumeur, Zarko Ahlmann Pavlov.
ZARKOPERFUME sammensmelter klassisk fransk parfumeri med stringent, Nordisk molekylær videnskab. Lad dig fortrylle af dufte inspireret af den nordiske ånd – udviklet og håndlavet i Danmark.
Den allerførste ZARKOPERFUME-duft, der tog intet mindre end 5 år at udvikle. MOLéCULE 234.38 er navnet og vægten på det molekyle, der er mest fremhævet i duften, og som i kombination med flere andre molekyler interagerer med dine egne duftstoffer. Denne dybe, personlige interaktion skaber en overraskende, sensuel duft, der er lige så unik, som du er.
”Den største forskel er komponeringen. I klassisk parfumefremstilling er der altid top-, midt- og bundnoter og procentsatser, man deler de 3 hovednoter op i. Med molekyler sprænger man grænserne for at begrænse sig til disse lidt forældede facitlister.
Her er den artistiske frihed kolossal, hvis man kender sine råvarer, vel at mærke. Jeg har studeret råvarer siden 2008, og der dukker hele tiden nye facetter op, hvilket er fantastisk.” – Zarko Ahlmann Pavlov.
”Al min inspiration finder jeg i mit nærmiljø – havet, strandene, skovene, luften og de mennesker, jeg har omkring mig. Særligt de 4 årstider er en stor inspiration for mig. Selve processen starter med en ide og et manuskript, hvor parfumen fødes på papir. Det er her den får en personlighed og rygraden bliver skabt.
Manuskriptet kan være ti sider eller mere. Herefter går selve komponeringen i gang, hvor vi skal finde hinanden i et samspil, og det kan nemt tage et år eller to. Det kræver ekstrem tålmodighed.” – Zarko Ahlmann Pavlov.